HS Ro reglement

vedtaget på bestyrelsesmødet 23/04 2019

Formål

Formålet med ro reglementet er,

  • at alle medlemmer kan komme ud at ro så meget som muligt i forhold til niveau og under betryggende sikkerhedsmæssige rammer,
  • samt sikre hensynet til hinanden og hensynet til materiellet.

Medlemmerne skal kunne få gode kajakoplevelser, uanset hvilket niveau de er på.

Værdier for klubroning

  • Vi sætter sikkerhed højt.
  • Vi har alle ansvaret for egen sikkerhed.
  • Vi passer på hinanden og tager medansvar for hinandens sikkerhed.
  • Vi respekterer og har tillid til hinanden.
  • Vi er en social klub og opfordrer medlemmerne til at ro sammen med andre klubkammerater.
  • Vi er åbne om utilsigtede hændelser.

Generelle regler

  • Al roning såvel i klubbens både som i egne både skal registreres i ”Rokort” inden turen og umiddelbart efter afslutning af turen. Husk at afslutte turen!
  • På kammeratskabsture startes turen, når man fjerner båden fra klubben og sluttes, når båden er bragt tilbage til klubben.
  • Hvis en kammeratskabsturs varighed overstiger 3 døgn, skal rochefen godkende lån af båd.
  • Der skal altid tages bestik af situationen i forhold til vind, strøm, temperatur, deltagernes form og niveau.
  • Du bør gennem hele sæsonen holde dine selvredninger og dine makkerredninger vedlige.
  • Det er vigtigt at klubbens medlemmer vedligeholder deres svømmefærdigheder og aflægger svømmeprøve på 600 meter hvert 2. år
  • Mindre skader på bådene og udstyr udbedres så vidt muligt af skadevolder selv. Du skal melde skader på en kajak via Rokort, hvis du ikke selv kan reparere den. Beskriv skadens omfang.
  • Under roning skal der bæres beklædning, der er tilpasset til vandets temperatur (- ikke i fht. luftens temperatur!). Robeklædningen skal gøre det muligt og forsvarligt at ligge i vandet indtil man er tilbage i kajakken, ved selvredning eller makkerredning.
  • Sikkerhedsudstyr:

 

Type Tur

Sikkerhedsudstyr der skal medbringes

(Se derudover særligt udstyr for ’Roning i mørke’ og ’vinterroning’ under skemaet)

Hvis alene, derudover

 

Alle ture

·       CE-godkendt svømmevest, som passer til roerens vægt

·       Sprayskirt

·       Fløjte

·       Det anbefales på det kraftigste altid at have en rojakke/løbejakke i dagslugen. – det kan altid blive koldt når man er våd

·       Det anbefales at have noget varmt at drikke med på turen

·       vand og snacks

·       Mobiltelefon i vandtæt opbevaring

·       evt. kort over området, når du ror udenfor dagligt rofarvand

·       slæbetov / bugsertov

·       1 reservepagaj per 6 personer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

·       Pumpe eller øse

·       Paddlefloat

·       Reservepagaj

·       Rojakke/ løbejakke

 

Roning på åbent vand:

Alt ovenstående, og derudover:

Medbringe øvrigt nødvendigt sikkerhedsudstyr der afspejler farvand, vejr og afstand til land, herunder:

·       Tørsæk med varmt tøj

·       Nødblus

·       Have aftalt hjemkomst- og/eller kontakttider med en pårørende

Ved mørkeroning skal roeren have en lygte tilgængelig. Den skal kunne lyse hele vejen rundt med et hvidt lys, som kan ses 300 meter væk. Kan evt. bestå af to lygter, der kan tåle vand, og som tilsammen kan ses 360 grader rundt.

Pandelampe anbefales.

Ved vinterroning skal du medbringe:

  • Thermo med varmt (ikke kogende drik)
  • Kulhydrater (snacks)
  • Thermopose til behandling af hypothermi

Klubben informerer om sikkerhed og overordnede regler i vejledninger på hjemmesiden. Det er medlemmernes pligt selv at holde sig ajour med dette.

  • Vejledning i brug af Rokort (link)
  • Vejledning for roning i Københavns havn (link)
  • Vejledning for roning i mørke (link)
  • Vejledning om utilsigtede hændelser (link)
  • Vejledning om vinterroning – anbefalinger og info (link)

Frigivelsesniveauer        

           

 

Ikke frigivet roer

Begynder roer

Øvet roet

Opnås ved

Fuldførelse af internt begynderkursus uden at blive godkendt

Du bliver begynder ved at have bestået DGI havkajakroer 1, IPP2 eller tilsvarende med tilfredsstillende resultat og samtidig kan færdes fortroligt og sikkert på ture i lokalt og kendt farvand langs kysten, i sommerhalvåret.

Du bliver ”øvet” roer ved at have bestået DGI havkajakroer 2, IPP3 eller tilsvarende og samtidig kan færdes fortrolig og sikker i havkajak hele året rundt og selv planlægge ture i lokalt og kendt farvand, samt mindre ture i fremmet farvand.

Må ro

Lagunen ved Den Blå Foreningsby

·       Du må ro i sommersæsonen.

·       Vejr- og farvandsudsigten skal konsulteres inden du går på vandet.

Må ro

Lagunen ved Den Blå Foreningsby

·       Du bør ikke ro ud i mere end 4-5 m/s middelvind, godt vejr, ingen særlige strøm-forhold, bølger under 0,5 meter og vandtemperatur over 10˚C.

·       Afstanden til land bør de første 50 km ikke overstige 300 m efter frigivelse. Herefter bør afstanden til land ikke overstige 600 m.

·       Du må deltage i kammerat-skabsture, når der samtidig er en øvet roer med på turen.

·       Du bør ikke ro ud i mere end op til 8 m/s middelvind, ingen særlige strømforhold, bølger under 1 meter og vandtem-peratur over 10˚C.

·       Afstanden til land bør ikke overstige 600 m. Du må fortage mindre åbne kryds i dagligt rofarvand.

·       Du må deltage i og slå kammeratskabsture op.

Må ro

Lagunen ved Den Blå Foreningsby

Så langt du kan nå ud og hjem i dagtimerne fra vores faciliteter på Svaneknoppen, Redmolen og Den Blå Foreningsby.

 

Så langt du kan nå ud og hjem i dagtimerne i og udenfor vores daglige rofarvand.

Mørke

Ikke tilladt

Sammen med en øvet roer

Når søfartsreglerne overholdes.

Vinter

 

 

 

Opnås ved

 

For at blive godkendt til vinterroning, skal man have roet minimum 100 km i den forudgående sommersæson.

Må ro

 

Medlemmer, der alene er frigivet som begynder, må kun ro sammen med andre medlemmer, der har opnået tilladelse til vinterroning, minimum 2 sammen.

 

Surfski 1, man skal være frigivet som havkajak 1 og have gennemført HS basiskursus i surfski. Må ro langs kysten i lokalt farvand i PE S/S /plast), alt efter bestemmelserne herom.

Surfski 2, man skal være frigivet som havkajak 1 og have gennemført HS basiskursus i surfski  og have roet 300 km i surfski i indeværende sæson. Må ro i lokalt farvand og på ture alt efter bestemmelserne herom. Besidde sikker håndtering af båden på land herunder viden om transport med bil.

Kammeratskabsture

Et vigtigt element i vores idræt er at komme på ture uden for daglig rofarvand. Medlemmerne opfordres til at arrangere eller deltage i kammeratskabsture.

Kammeratskabsture er ikke-ledede ture uden for dagligt rofarvand, der bliver slået op af en øvet roer.

På en kammeratskabstur påvirkes hele gruppens sikkerhed af den enkeltes optræden. Sikkerhedsanliggender og sikkerhedsudrustning er derfor ikke bare et personligt ansvar. Den samlede gruppe af deltagere er i forening ansvarlig for turens forsvarlige gennemførelse.

Da der ikke er udpeget en leder, er hver enkelt deltager i sidste ende fuldt ansvarlig for sin egen sikkerhed!

Det anbefales, at gruppen holder sig samlet, inden for en trillefløjtes rækkevidde. Ved kryds af åbent vand og passage af sejlrender samler gruppen sig i passende formation, og den mest erfarne styrer passagen.

For kammeratskabsture gælder følgende:

1.     Ture skal slås op som aktivitet på rokort inden turen starter, så at alle får mulighed for at deltage. Der må gerne stilles krav til færdigheder.

2.     Kammeratskabsture kan slås op af øvede roere.

3.     Begynder roere må deltage efter aftale med den, der slå turen op.

4.     Den øvede roer skal acceptere det særlige ansvar for sikkerheden.

5.     Hvis turen strækker sig ud over 72 timer, skal dette godkendes af rochefen.

Forsikring

Når klubbens både bringes uden for klubben faciliteter og daglige rofarvand, er bådene forsikrede mod transportskader men ikke mod tyveri. Båden skal derfor sikres forsvarligt og holdes under opsyn.

Regler for gæsteroning

Ethvert medlem må invitere én gæst med ud af gangen i klubbens både, når disse ikke skal bruges af medlemmerne. Der gælder de samme regler for gæsten som for medlemmet. Der betales 100 kr. via hjemmesiden per døgn for gæsteroning. Det er værten, der forestår indbetalingen. Det er værten, der har ansvaret for båden og forestår alle reservationer og tilmeldinger i rokort.

Vinterroning

Når vandtemperaturen er under 10° C, skal man være frigivet til vinterroning.

Vinterfrigivelse gælder for en sæson. Tilladelsen udstedes efter deltagelse i vinterkursus.

Kursusdagen vil indeholde en teoretisk del, hvor roeren vil få kendskab til farerne ved kuldepåvirkning og førstehjælp i forbindelse med kuldeskader.

Kursusdagen vil ligeledes indeholde en praktisk del, hvor roeren vil kunne afprøve eget udstyr/beklædning.

Betingelser der gælder alle, der skal frigives til vinterroning:

  1. Besidde viden om kuldepåvirkning.
  2. Beklædning: tørdragt eller tilsvarende beklædning. Hue, neoprenhætte, neopren handsker.
  3. Færdigheder: have udvist god roerfaring i den forudgående sommersæson. Demonstrere 3 på hinanden følgende makkerredninger og 3 på hinanden følgende selvredninger i koldt vand.
  4. Der bæres altid svømmevest.
  5. Paddelfloat monteres på dækket.

 

Vejledning i brug af Rokort

Du skal:

Inden du tager en båd ud fra opbevaringsskuret for at gå på vandet eller tage på tur, skal du altid starte en ”ny tur på vandet” i Rokort! Du skal starte en ny tur på vandet uanset om det er en tur i dagligt rofarvand, kammeratskabstur eller tur på egen hånd. Du skal oplyse hvilken båd du tager hvornår du forventer at komme hjem og hvor du tager båden hen. Du skal altså altid starte en ny tur på vandet når du ror eller låner en klubbåd.

Hvorfor?

Der er tre årsager til at du skal overholde med denne procedure.

  • For det første, for din egen skyld, da det er en del af sikkerhedsproceduren. Når du starter en ny tur på vandet, fortæller du samtidig nogen i land, at du er på vandet, og hvor du er taget hen, hvilket man altid skal gøre.
  • Den anden grund er, at når der sker hændelser på vandet med forsvundne kajakroere eller lignende, vil myndighederne (JRCC) henvende sig til kajakklubberne for at få klarhed over omstændighederne, og vi skal derfor kunne redegøre for, hvor vores både er og har været henne.
  • Den tredje grund er, at vi af hensyn til forsikring af bådene, er nødt til at vide, hvem der har bådene og hvor de er.

 

Hvis du vil sikre dig, at den båd du ønsker at ro en tur i er til rådighed på det givne tidspunkt, kan du reservere den i rokort. Men det er ikke nok kun at reservere en båd! Du skal altid starte en ny tur på vandet, når du tager af sted. Husk at afbestille båden, hvis du ikke skal bruge den, så et andet medlem har mulighed for at benytte den.

Vær opmærksom på at din reservation kan blive annulleret af bestyrelsen, hvis der er brug for båden til et klubarrangement.

Du kan starte en ny tur på vandet fra din telefon via rokort app’en eller via din browser på www.rokort.dk.

  

Vejledning for roning i Københavns havn

Fra Redmolen i Nordhavn rundt i Københavns havn, alt efter Havnereglementet: http://www.byoghavn.dk/cphport/lystsejlads.aspx

  • særlig opmærksomhed ved passage af Oslo båden fra Redmolen over til bagsiden af Langelinie!
  • for at komme ind i havnen skal ruten på ”bagsiden” af Langelinie benyttes.
  • Kanalerne ved Christianshavn skal rors i retningen nord mod syd. Kanalerne ved Slotsholmen skal ros i retningen fra syd mod nord.

  

Vejledning for roning i mørke

Du må ro i mørke når de nødvendige forholdsregler om dette efterleves.

Begyndere skal ro sammen med øvet medlem.

Klubben råder over lys der kan monteres på kajakken. Det er brugerne der selv er ansvarlige for at de virker. Pandelampe skal man selv stå for.

Note: Farerne ved mørkeroning ligger i at:

-      man i mørket ikke kan se og forberede sig på dønninger efter forbisejlende motorfartøjer, og derved har øget risiko for at kæntre, særligt i havnemiljøer hvor der er meget trafik. Dønninger kan komme meget overraskende, og særligt i havnemiljøer hvor bølgerne bliver kanaliseret ganske langt af molerne, og efterfølgende afstedkommer arytmiske refleksbølger.

-      man ved kæntring bliver fuldstændig usynlig for anden bådtrafik. Særligt i og ved havneområder og sejlrender hvor havnebussser, sene motorbåde og andre motoriserede fartøjer udgør en livsfare. Man skal også være opmærksom på, at hvis ens lysføring ikke er fuldstændig vandtæt, og produceret til de rigtige standarder, vil de med stor sansynlighed kortslutte, hvorfor det ikke vil hjælpe at vende kajakken om eller bruge pandelamper. Om vinteren ligger der desuden en ekstra fare i at ingen vil kunne finde en, hvis man har brug for at påkalde sig hjælp.

 

Vejledning om utilsigtede hændelser

Vi ønsker åbenhed om utilsigtede hændelser, fordi vi vil lære af vores erfaringer, og fordi vi vil støtte op om klubbens medlemmer, når de kommer ud for hændelser der er utilsigtede.

Utilsigtede hændelser dækker over et bredt spænd af oplevelser fra ”lige ved og næsten ulykken” til mindre dramatiske men alligevel ubehagelige oplevelser med at vælte i vandet på sin første tur efter frigivelse eller lignende.

En utilsigtet hændelse eller en dårlig kajakoplevelse er noget forskelligt fra person til person. For nogle er det ufrivilligt at vælte. For andre er det at vælte ikke det store problem, men en del af læreprocessen.

Hændelser, hvor du under daglig træning presser dig selv helt ud på kanten af din formåen og derfor utilsigtet men forventeligt kæntrer, er ikke omfattet.

Hvis du kommer ud for en utilsigtet hændelse, har du mulighed for at få coaching og hjælp af vores instruktører.

Vores instruktørerne får mulighed for at justere uddannelsen af medlemmerne.

Bestyrelsen får mulighed for at justere roreglementet.

  

Vejledning om Vinterroning – anbefalinger og info

 Ved vinterroning anbefales det:

  • at du medbringer mobiltelefon i vandtæt pose,
  • at du tjekker vejrudsigten,
  • at du laver en nødpakke i vandtæt pose med ekstra tøj, chokolade eller anden snack og termokande med varm drik, og
  • at du ikke ror alene.

Orientering om kuldepåvirkning:
Ved fald i vandet vil man oftest opleve at blive udsat for en blanding af følgevirkningerne af de 2-3 reaktioner, kroppen udsættes for, nemlig umiddelbart kuldechok, dykkerrefleks og eventuelt efterfølgende underafkøling, hvis ikke der sker en umiddelbar redning.

Kuldechok:
Kuldechokket opstår ved fald i vand allerede under 25 grader! Det er yderst individuelt fra person til person og forværres ved faldende vandtemperatur, dog uden yderligere forværring ved temperaturer under 10 grader. Reaktionerne udløses af kuldereceptorer i huden og reduceres derfor ikke, selv om man har et tykt fedtlag. Reaktionen er et umiddelbart dybt reflektorisk gisp, efterfulgt af en kort periode (minutter) med ukontrollabel hyperventilation og en meget hurtig puls. Risikoen for at drukne i den periode er overhængende, hvorfor opdrift fra svømmevesten er livsvigtig.

Hyperventilationen kan medføre kramper, kredsløbsforandringer, hurtig bevidstløshed og dermed risiko for drukning, specielt for personer med hjerte-/kredsløbssygdom. Kuldereaktionen kan imidlertid forebygges, for det har vist sig, at 3 minutters neddykning til skulderniveau i 10-15 grader koldt vand 5 dage i træk bevirker en markant dæmpning af reaktionen på kuldechok.
Tilvænningen holder 7-14 måneder!

Dykkerrefleks:
Når man kæntrer i kajakken og falder i vandet, vil ansigtet oftest komme under vand og hermed udløses den såkaldte dykkerrefleks, specielt i nervegrenene i panderegionen. Følsomheden for nedkøling i panden er yderst individuel, og evt. gentagne bølgeskvulp i ansigtet kan hos følsomme personer ligeledes udløse refleksen. Symptomerne er, i modsætningen til kuldechok, meget langsom puls og vejrtrækning med eventuelt hjertestop. Ilt behovet i livsvigtige organer (hjernen) nedsættes dog betydeligt. Derfor skal genoplivning altid forsøges ved druknede personer.

Underafkøling:
Hvis en person overlever de umiddelbare påvirkninger af at falde i vandet, vil der ske et varmetab fra kroppen. Dette sker 3-4 gange hurtigere i vand end i luft. Hvor alvorlig underafkølingen bliver, afhænger naturligvis af, hvor længe personen ligger i det kolde vand. Symptomerne kan være fatale, da vores led, nerver og muskler blive påvirket, især i arme og ben.